Oplev Sønderjylland

Dybbøl · Sønderborg · Gråsten · Aabenraa

Det sønderjyske område er fyldt med Danmarks historie og der findes et hav af muligheder for at gå på egns-opdagelse og begive sig historisk tilbage i tiden.

Historie-center Dybbøl Banke

Dybbøl banke

Besøg Historie-center Dybbøl Banke, og få oplevelsen af at træder direkte ind i røgen og larmen fra de dramatiske dage under krigen i 1864. Du bliver pludselig selv en del af det historiske drama, der er et af Danmarkshistoriens aller vigtigste slag.

En hel realistisk og meget nærværende historiefortælling, der giver dig svarende på de oftest stillede spørgsmål, omkring den historiske skanse, Dybbøl Banke, hvor der er mulighed for at kigge bag facaden og ind i barakkerne i soldaterbyen og ind bag fronten, hvor de unge, slidte og trætte soldater hvilede ud mellem de blodige slag. En krig der reducerede Danmark til en småstat og var begyndelsen til enden for dengang ekspanderende tyske kejserrige, som sidenhen blev til forbundsstaten Tyskland. 

Dybbøl Mølle

Glem ikke et besøg på den berømte tårnmølle i hollandsk udgave, som møllen i Dybbøl er. Se udstillingen af møllens historie, gengivet i mindestuen med tegninger og fotos samt den fantastiske udstilling med uniformer og våben fra krigene i 1848 og 1864.

Prøv også at male korn til mel og få forklaringen på de mange kornsorter der i tidens løb er dyrket på Dybbøl Banke. 

DANFOSS UNIVERSE

Er man mere til det »action præget« og hyperaktive, er et besøg på Danfoss Universe en helt enestående mulighed, for at blæse raketter af sted i en sky af damp, fræse rundt på en to-hjulet Segways eller prøve universets koldeste is.

En oplevelses- og science park med muligheder for hele familien, hvor man på en sjov og underholdende måde bliver undervist i naturvidenskab og teknologi.

For de lidt mindre kan man møde Pixeline udenfor, hvor du kan møde hendes skøre venner og prøve kræfter med underholdende og lærerige interaktive spil. For de lidt større er 5d simulatoren helt sikkert et hit.

Ta’ på en hæsblæsende tidsrejse over Als og bliv imponeret, men husk at dukke jer for vildfarende kanonkugler og andet godt undervejs. 

Billede © Universe.dk

Oplev de gamle byer

Det gamle Søndre Borg (Sønderborg)

Byen med den livlige og charmerende havn, hvor man mødes på de lokale og intime caféer og restauranter eller tager en shoppingtur i gaderne omkring. 

Se Sønderborg Slots museum eller Alsion, med universitet, forskerpark og koncertsal der er med til at understrege byens rivende udvikling og store ambitioner, med både kulturelle og musikalske arrangementer i absolut topklasse. 

Tur i den smukke slotsby Gråsten

Smukt liggende ved Nybøl Nor, omkranset af smuk natur med flotte skovområder, ligger Gråsten Slot, Kongefamiliens sommerresidens. Her kan man opleve vagtskifte og parader, når den royale familie er på besøg. Gå en tur i slotshaven og bliv inspireret at det farverige skue. 

Aabenraa med områdets største havn

Gå på opdagelse i Aabenraa’s gamle gader, slotsgade eller store og lille pottergade, hvor man kan se nogle af de velbevarede 1800 tals bygninger. Ta’ en tur på havnen hvor der er livlig aktivitet med en betydelig skibsfart og en aktiv havneindustri. 

Lej Depotrum i Sønderborg

Har du brug for et depotrum til opbevaring af dine ting og sager, så tilbyder vores søster selskab nok sønderjyllands billigste og bedste opbevaringsrum, besøg dem på alshaller.dk

FLENSBORG

et smut over grænsen

Den gamle danske købstad, der ligger smukt i bunden af Flensborg Fjord. Lad hvilen falder over jer, med en strøgtur i de gamle gader eller besøg havnen, med restauranter og caféer samt ta’ et tidsspring med et maritimt besøg på det gamle Flensborg Værft og se hvorledes de gamle håndværksmæssige dyder stadig holdes i hævd.

En sejltur på Fjorden hører også til de mere mindeværdige oplevelser, man kan få her ved grænsen mellem Danmark og Tyskland.